Gode emner til læserbreve

Du skal selvfølgelig frem for alt skrive om det, som du brænder for. Men, hvis du nu mangler gode ideer, så har vi et par ideer her:

  • Regeringens håndtering af sandheden: Klima- og luftudspillet består overvejende af “varm luft”, LULUCF kreditter og annullerede CO2 kvoter. Der er nærmest intet, der går til biddet.
  • Flyvning bidrager stort til opvarmningen af klimaet, men i Danmark gør vi ikke noget for at begrænse det. Hvorfor har vi ikke en passagerafgift på fly ligesom i vores nabolande?
    Man kan evt. få inspiration fra Danmarks grønne tænketank CONCITOs nye flynotat https://www.concito.dk/nyheder/sadan-far-vi-klimabevidst-flypolitik
  • Forureneren betaler ikke: Det største problem vi har er, at dem, som udleder CO2 ikke betaler for deres forurening. Atmosfæren er “gratis” til rådighed og derfor er det stadig en del billigere at flyve til Oslo, frem for at tage toget. Og vi deles så om forureningens pris i form af klimaændringer. Så der skal en pris på forurening. Der findes et system, som hedder “Carbon fee and dividend”, som går ud på, at CO2 forurening koster en vis pris pr. enhed, hvor indtægterne bliver fordelt i ens beløb til hele befolkningen, fx med en “grøn check”. Det er den nemmeste måde at gøre det på og så betaler forureneren. https://citizensclimatelobby.org/basics-carbon-fee-dividend/
  • Kommunernes klimaindsats: Til lokalaviser kunne det handle om kommuner. Man kan evt. læse Klima100-rapporten og se, om der er noget, man ville ønske, ens egen kommune indførte https://realdania.dk/publi…/faglige-publikationer/klima100
  • Kommunernes klimaindsats: Man kunne kræve en grøn indkøbspolitik i sin kommune – man kan læse mere her https://www.tv2lorry.dk/…/groennere-end-nogensinde-kun…
  • ”At tisse i bukserne for at holde varmen”. Vores ferier sydpå – med fly selvfølgelig – når sommeren er våd og kold her i landet (sommeren 2017; ”Staycation”).
  • “Når man som dansker med et højt CO2-aftryk besøger den smeltende is i Arktis og Grønland er det sammenligneligt med pyromanen, der står og kikker på sin egen påsatte brand.” (en idé fra Aksel Gasbjerg).
  • Ældresagen pusher flyrejser. Tænk, om de i stedet ville prioritere annoncer for togrejser
  • ”Tag ansvar!” i anledning af en kommentar: Nu har politikerne igen vedtaget … uden at tage hensyn til klimaet. Politikerne tør altså fx ikke vedtage en betalingsring – men JEG kan beslutte at bruge offentlig transport. Man skal gøre selv, hvad man kræver af andre …
  • Det allermest triste: Når unge afstår fra at få børn pga. klimakrisen! Men fremtiden afgøres af mere end befolkningsstørrelse (IPAT Identity).
  • Hvorfor er du med i ”Bedsteforældrenes klimaaktion”? Hvad drømmer du om?
  • Hvordan kan DU mærke klimaforandringerne? Forskellen på før og nu?
  • Hvad lægger DU mærke til som noget, der er på vej til at forsvinde (inspiration: http://sinkingandmelting.tumblr.com).
  • Hvordan bliver vore efterkommeres liv ved de forskellige scenarier? (Inspiration: ”12 noveller” fra Frederikssund Klimaforening)