Hvem er vi?

Majken Bilslev-Jensen

Hej, jeg hedder Majken Bilslev-Jensen. Jeg har arbejdet 10 år i den finansielle sektor, men besluttede i 2017 at læse endnu en kandidatuddannelse, denne gang i Miljøøkonomi på Københavns Universitet.

På studiet blev jeg klar over at klimaproblemerne var ved at løbe løbsk for os. Jeg lærte at klimadynamikkerne er kompleks, og at vi risikerer at sætte gang i selvforstærkende opvarmning.

Som mor til 2 piger holdte det mig vågen om natten, og jeg besluttede at bruge al min overskydende tid på at forhindre klimakaos.

Økonomien er problemet
Tiøren faldt for mig, da en af mine undervisere sagde at man i økonomisk teori har betragtet naturen som kilde til uendelige ressourcer og som gratis losseplads. Så er det jo klart at det skal ende galt. Vi skal derfor have indregnet påvirkning af naturen i økonomien. I Citizens Climate Lobby Denmark arbejder vi netop for det, via ’Klimabidrag og Klimabonus’ modellen (på engelsk: Carbon Fee and Dividend).

Du kan fange mig på majkenbilslev@gmail.com. Du må også gerne ringe på nummer 61335648.

Stig Lindén-Søndersø

Hej, jeg hedder Stig Lindén-Søndersø. Jeg begyndte at bekymre mig om klimaet og vores påvirkning af jorden i 2015, hvor jeg som det første valgte at droppe oksekødet. Siden droppede jeg flyveturene, og i dag er jeg veganer og gør alt muligt andet grønt. Jeg er uddannet journalist cand.public. og arbejder til daglig som kommunikationskonsulent og presseansvarlig i Gribskov Kommune.

Jeg er god til at få ting i medierne
Jeg kender pressen indefra fra mine seks år som dagbladsjournalist og kan derfor hjælpe dig med at få dit projekt eller læserbrev i medierne. Jeg vil også rigtig gerne sparre med dig, hvis du er i tvivl om, hvad din gode historie er. Jeg holder også foredrag om min egen grønne omstilling. Det kan du læse mere om her.

Du kan skrive til mig på stig.sonderso@gmail.com og må også gerne ringe på nummer 5074 9076.

Maya Bjerrum Trinkjær

Da jeg i 2018 fandt Klimanetværket, der omfavner og rummer mine bekymringer over at det i dag betaler sig at forurene og mine bekymringer over, hvilke konsekvenser, vi kommer til at se af det, skete der en forgrening af mine klimabetænkeligheder.

På den ene side var lykken og lettelsen over, endelig, ikke længere at være alene, over at der er andre almindelige borgere som mig, der deler mine bekymringer, min sorg og min frygt og på den anden side forfærdelsen og den dybe sorg over, at alle mine bange anelser og mareridt ikke er irrationelle, underlige og forkerte.

At leve et meningsfuldt liv, familieliv og karriereliv i det spændingsfelt er blevet til en af mine allerstørste opgaver. Jeg løser den bl.a. ved at lade en stor del af mine vågne timer handle om klima og miljø.

Jeg er engageret i forskellige initiativer og organisationer, dog primært i Citizens’ Climate Lobby. Jeg holder foredrag, skriver tekster, sparrer og snakker gerne for og med jer.

Send mig gerne en mail eller giv mig et kald:

Kh

Maya Bjerrum Trinkjær

mayabjerrum@gmail.com

51894281

Armin Vauk

Jeg har været optaget af klima- og miljøspørgsmål meget længe, men i 2012 blev det så nærværende og akut, at jeg ikke kunne sidde stille mere. Jeg havde læst bogen “2052 – A global forecast for the next 40 years”, og fik åbnet øjnene for, hvor alvorligt det står til og hvad det potentielt kan betyde allerede i min datters levetid. At kende til disse ting og ikke at gøre noget, var ikke en mulighed og derfor har jeg lige siden søgt at finde forskellige veje til at påvirke udviklingen, først partipolitisk og nu som engageret borger. Derfor er jeg også med Citizens Climate Lobby, hvor vi arbejder for en virksom og fair prissætning CO2 udledning.
I mit arbejdsliv har jeg mest været lærer, men læser nu tek.sam på RUC.
Jeg kan hjælpe med en bred viden om klimaforandringer, miljø og relaterede emner. Det kan du læse mere om her.

Du kan komme i kontakt med mig på arminvauk@gmail.com og 29 25 92 36