Klimanetværkets tænketank

På dette sted kan klimanetværkets medlemmer offentliggøre egne tekster, der fremmer klimasagen. For at sikre kvaliteten, har alle tekster været igennem en slags godkendelse, som fx kunne være en akademisk kvalitetsvurdering, eller en vurdering gennem klimanetværkets nuværende medlemmer. Hvis du gerne vil have optaget en tekst her på siden, så henvend dig til armin@klimanetvaerket.dk

20 anbefalinger til en robust klimapolitik på luftfartsområdet

24.06.2019

I dag er et arbejde med ovennævnte titel sendt til de relevante ordførere i de nye regeringsdannende partier, med håbet om, at det i de kommende forhandlinger kan bidrage til udformingen af gode, robuste klimapolitikker. Herunder gengives resuméet:

Resumé for politikudviklere

Nærværende arbejde blev til i foråret 2019 i på baggrund af en række kurser inden for miljøorienteret regulering og planlægning, kombineret med en fundamental forundring over, hvor usammenhængende de signaler og handlinger var, der kom fra de forskellige aktører omkring ”luftfart kontra klimasagen”, alt imens at videnskaben entydigt slår fast, at vi har travlt – rigtig travlt, med at reducere udledningen af drivhusgasser.

På denne baggrund har jeg udfærdiget en analyse af en række væsentlige aspekter inden for regulering og styring af luftfarten, hvor målet er at bidrage til imødegåelse af klimaforandringer på en måde, som på den ene side tilgodeser videnskabens krav til omstillingens hastighed og omfang, og på den anden side tager højde for hvilket spillerum der er – politisk og socialt for denne omstilling. Det er blevet til et omfattende analysearbejde af baggrunden for aktørernes handlemåder, herunder institutionelle normsæt, ideologier og psykologiske mekanismer.

Valget i juni 2019 har givet flertal til partier, som vil gøre noget ved klimasagen og der er allerede nu meldt ud, at der skal ske en reduktion på 70 procent af vores drivhusgasudledning frem til 2030. Der er kort tid at løbe på og vi må derfor forvente, at der bliver iværksat nogle effektive politikker på en meget lang række områder, ellers kan vi ikke nå det.

Da vi har så travlt og reguleringen derved nødvendigvis kommer til at gribe ind i befolkningens liv, er det vigtigt at huske at ca. 45 procent af den danske befolkning ikke er specielt grebet af klimasagen og at der kan komme kraftige reaktioner, hvis reguleringen opfattes som grænseoverskridende og overdrevet. Det skal tænkes med, når politikudviklere skal i gang med at implementere hensyn til de igangværende klimaforandringer i nær fremtid.

Det er selvklart, at en god politik skal fremme sit konkrete mål. Det er dog mindst lige så vigtig, at den er robust over for de ”chok”, som den må forventes at møde. Regulering på klimaområdet kan møde chok i form af svigtende folkelig opbakning, politisk modstand og, at den efter et valgnederlag kan risikere at blive taget af bordet igen.

Det gælder således om at skabe accept og forankring, for at gøre regulering på klimaområdet robust og holdbar.

Studiet har ført til en række anbefalinger – både konkrete og overordnede, som med dette arbejde for øje, med fordel kan inddrages når der skal udvikles politik på klimaområdet generelt og inden for luftfart specifikt. Herunder gengives i overskrifter et udvalg af disse anbefalinger med det formål at give et koncentreret vue over relevante faktorer inden for området, samt et billede af analysens form og resultater.

Minimere konfliktpotentialer
Inddrag viden om identiteter, levemåder, ideologier og normer under udformningen af politikken, så der findes en for flest mulig aktører acceptabel løsning på området.

Inddragelse og co-design
Inddrag befolkningen i udviklingen af politikker på området, så andre, mindre akademiske og mere folkelige holdninger bliver hørt og brugt.

Kommunikativ forankring
Længe har man forsøgt at kommunikere klimasagen på en akademisk og boglig måde med ringe resultat til følge. Kommunikationen skal rammesættes, så problemet bliver nærværende og vedkommende. Der skal også skabes narrativer og positive visioner for den grønne omstilling, som befolkningen kan se sig selv i, og som det er værd at stræbe imod.

Handlings-forankring
Dommedagsbudskaber uden handlemuligheder resulterer i handlingslammelse og fornægtelse. Skab små og store muligheder for, at befolkningen aktivt kan tage del i de kommende forandringsprocesser.

Juridisk forankring
Jo tættere en kommende klimalov er bundet til Paris-aftalen, jo sværere bliver den at tage af bordet igen – det ville svare til, at man ikke vil overholde en international aftale. Andre klimapolitikker kan hænges direkte op på klimaloven.

Institutionel forankring – nationalt og internationalt
Både politiske aktører og befolkningen har større respekt overfor regulering, som eksisterer i en stabil institutionel ramme, i forhold til, regulering, som bare er almindelig lovgivning. Derfor er det en god ide at etablere institutioner omkring klimalovgivning, eller placer den i en allerede eksisterende institution. Fx ville det være oplagt at etablere en ”coalition of the willing” omkring flyskatter indenfor det nordiske samarbejde plus Tyskland m.fl..

Hovedpolitikker, der bakkes op af støttepolitikker
I forhold til flyvning vil flyskatter i en given udformning være hovedpolitikken. Det anbefales, at den bakkes op af en række støttepolitikker, som øger accepten af hovedpolitikkens effekter. Det vigtigste her er kommunikative – og handlingsorienterede politikker rettet mod befolkningen, men derudover også, at der etableres attraktive ”undvigemuligheder”. Fx vil bedre togforbindelser sydpå og skattefradrag for ferie i Danmark m.m. være oplagte kombinationer.

Politikkerne kommer i den rigtige rækkefølge og på det rigtige tidspunkt
Det er vigtigt, at kommunikation og undvigemuligheder er på plads, inden der sættes ind med hård regulering. Samtidig er det også en god ide, at nogle politikker indfases og forvarsles over længere tid, så overgangen lettes.

Se hele teksten her